Ledige stillinger

Vi søger medarbejdere med forskellige kompetencer indenfor det grønne område.

Heriblandt planteskole gartner, anlægsgartnere. Personer med erfaringer indenfor det grønne område, belægning, landbrug m.v. kan ligeledes komme i betragtning til en stilling.

Du er til enhver til velkommen til uforpligtende at komme i planteskolen og se om stedet tiltaler dig, og der kan træffes en aftale om en samtale.

En ansøgning kan afleveres i planteskolen, sendes pr post,  mail til c[email protected] eller ved kontakt på tlf. 86451905 eller 40151973l.

Anlægsgartner kollega – freelance eller som fast ansat.

Vi søger kollegaer til at varetage funktioner indenfor forskellige af arbejdsområder, samt være med til at få en fredags øl/vand og kage med de andre kollegaer, sommerfest, julefrokost, fredags grill samt humor og et grin. 

Vi tilbyder en bred virksomhed som du kan stifte bekendtskab med ved at komme forbi alle dage i åbningstiden for at danne dig et indtryk.
Gode kollegaer, højt fagligt niveau hvor vi sætter kvalitet i højsædet, gode arbejdsvilkår og meget, meget andet.

Vi har faste biler af god stand, en bred maskinpark til at klare den brede vifte af opgaver vi udfører.

Arbejdstiderne er mandag-torsdag kl. 7-16 samt fredag kl. 7-12:30. Det vil sige der er tidlig weekend – og som ovenfor angivet også tid til at man kan få en hyggestund med kollegaerne.

Vi kan tilbyde en stilling som anlægsgartner med speciale indenfor det grå. Som grå anlægsgartner ved Ellengaard skal man dog forvente også at arbejde med grønne opgaver i forbindelse med færdiggørelse af de projekter som man har. Det vil sige at er du med på et haveprojekt hvor der etableres indkørsel, støttemure mv og der også skal plantes hæk, etableres græs mv. er man også en del af det.

Til stillingen kræver det ikke en uddannelse som anlægsgartner nødvendigvis, men det er en forudsætning at man har praktisk erfaring i en grad indenfor arbejdet så man selvstændigt kan varetage denne form for arbejdsopgaver alene eller sammen med kollega.

Derudover sætter vi stor pris på en fornuftig tilgang til arbejdet herunder mødestabilitet, godt humør samt vilje og evne til at udføre et kvalitets arbejde i egne og vore kunders interesse.

Du kan være her på varierende timeantal som tilkald, som fastansat – eller gerne på faktura.
Ring til Christian på tlf. 40151973 for yderligere info – eller send en mail med din ansøgning på [email protected]  
Tiltrædelse snarest efter aftale. Stillinger besættes når rette personer til stillingerne er fundet.

Gartner til havecenter

Til gartneren der har erfaring fra havecenter, eller den professionelle sælger der har have interesse tilbyder vi nu en stilling i vort havecenter/planteskole.

Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling i vort havecenter med gode muligheder for at sætte sit eget præg på dagligdagen. Vi sætter pris på kreativitet og godt humør. Om fredagen når anlægsgartnerne kl. 12:30 holder fri, er der kage og øl/vand i frokostrummet, og til andre tider tænder vi grill i maskinhallen ved planteskolen. Dertil har vi sommerfest, julefrokost og gode kollegaer. 

Åbningstiderne varierer henover året, og de altid aktuelle åbningstider fremgår af hjemmesiden. I skrivende stund er det hverdage kl. 9-17:30 samt weekend/helligdage kl. 9-16. I havecentret arbejder man hver anden weekend, men med mulighed for at bytte internt med kolleager naturligvis. Vi sætter pris på fleksibilitet, og dette går begge veje.

Vi er i dag udelukkende et havecenter, dvs. med minimal produktion. Vi sætter stor ære i, og det er en gennemgående tråd i vores forretning at der skal være orden på tingene, dvs. orden i det vi laver, det vi foretager os, betjener vore kunder/gæster på ordentlig og faglig måde og herunder også giver en god rådgivning. Vi passer og plejer planterne med beskæring, op potning, vanding og gødning – hele tiden med fokus på det faglige.

I dagligdagen vil du indgå i et team med en daglig leder, blomsterdekoratør og gartnere. Der er faglig sparring og du får mulighed for at indgå i en bred virksomhed der både har anlægsdelen, Havedesign og plantedelen med. Dertil er havecentret også centrum for vor jordbær sæson da besøgende i jordbærmarkerne også har udgangspunkt fra havecentret. Har du erfaring fra Havedesign/rådgivning/tegning af haver er der her også mulighed for at udfolde sig.

Uforpligtende vil du alle dage i åbningstiden kunne komme omkring for at se om du kunne finde en dagligdag interessant her hos os. Ligeledes er du velkommen til at aflevere en ansøgning, eller sende pr post eller mail på [email protected] Du kan endvidere ringe på 40151973 for at høre mere om stillingen.

Elev til anlægsgartner og havecenter

Har du mod på en uddannelse indenfor havecenter eller anlægsgartneri kan vi tilbyde dette, og hvis ovenstående beskrivelser passer på dig – uanset om du skal til at i gang med uddannelsen, eller ønsker at få sidste del af uddannelsen ved en anden mester med stor mulighed for varig ansættelse efterfølgende er du meget velkommen til at komme forbi og se os an. 

Planteskolen kan man til enhver tid besøge i åbningstiden uforpligtende, og anlægsgartnerne “bor” samme sted. Medbring evt. en ansøgning og aflever i planteskolen, send på mail til [email protected] eller ring til Christian på tlf. 40151973 for at høre mere om hvad vi kan tilbyde.