Planter behøver ilt og vand nøjagtig som vi mennesker. Her følger et par gode og velmente råd der sikrer dig det bedste resultat:

  • Vand: Alle planter skal have hjælp i forbindelse med etableringen. Selv stenbedsplanter behøver vand til at starte med. Hvor meget vand der skal gives afhænger af årstid, plantetype, størrelse og jordtype samt naturligvis vejret.
  • Vaningsbehovet er aktuelt i sommer halvåret, det vil sige i den periode hvor der er blade på træer og buske(dog undtaget i perioder med langvarig frost, hvor nyplantede stedsegrønne, planter i krukker samt nyplantede planter bør sikres at de ikke udtørrer). I den første periode bør man hver dag kontrollere om en plante mangler vand.
  • Husk at planterne er levende, så fordi de kan klare sig uden den ugentlige vanding er det ikke ensbetydende med at de helt kan klare sig selv. Hjælp dem hellere med ekstra vand, også selvom det regner, og oplev en bedre tilvækst, større og mere frodige blade og bedre blomster rigdom allerede første år.
  • Lerjord er tungt og holder godt på vandet, men vandet kan have besvær med at trænge igennem hvis den er meget komprimeret.
    Muldjorden er dejlig at arbejde med og har egenskaberne at den også holder ret godt på vandet.
    Sandjord er let at arbejde med, men den holder dårligt på vand og gødningsstoffer, hvorfor man bør være ekstra opmærksom i perioden efter plantning hvis man har sandjorden.
  • Jorden: De fleste plantetyper vokser i almindelig havejord(undtaget rhododendron og øvrige surbundsplanter). Det bedste resultat opnås ved at jordforbedre med Gartnerjord eller komposteret plantejord. På denne måde forbedres plantens rødders etablering i jorden, samtidig med at den tilføres organisk materiale der også fremmer væksten.

Vær opmærksom på:
Mange planter i planteskolen står i potter hvor de vokser i sphagnum. Sphagnum er åben i strukturen, hvorimod havejorden er meget fin i strukturen. De mindre porrer i jorden “trækker” vand ud af sphagnumen.
Tør sphagnum skyer vand, hvorved det kan være svært at vande en plante op igen, hvis den først er blevet tør. Ved at der er jordforbedret som ovenfor beskrevet kompenseres også for at planterne ikke tørrer så let.